Vikingeprojekt 2012
Uge 38 og 39 er teoriuger med foredrag, undervisning på tværs af klasser, udafhuset-arr. og lign.
I uge 40 er der værksteder, spil, musik og evt. en markedsdag. Alle deltager og bidrager.

Vikingeprojektet består af to teori-uger (38 og 39) samt uge 40, der bliver projektuge.
Eleverne skal gennem undervisningen/projektet opnå kendskab til dansk historie, kultur og virksomhed i vikingetiden for at sikre deres almene viden om - samt styrke forståelsen af kulturarven i relation til den samtid, de lever i .
De skal endvidere opleve tværfaglighed i undervisningssammenhænge og stifte bekendtskab med fagenes metoder og hensigtsmæssige arbejdsformer.
Projektet og især projektugen skal ses som et forsøg på at udvikle væk fra skolens traditionelle opbygning med klasser, fag- og lektionsopdeling.
Den meget skematiske opbygning af skolens virksomhed gør det ofte svært at tilgodese elevernes forskellighed i forudsætninger.
Dertil kommer, at de kendte rammer vanskeliggør, at medarbejderne kan udvikle deres kompetencer og sparring.
Netop det dynamiske aspekt er omdrejningspunktet for den undervisning, som inddragelse af forskellige fag giver mulighed for
Projektet fokuserer på kreativ læring, projektarbejdsformer og skolearbejde uden for skolens normale rammer, dvs. læring, hvor skolens forskellige ressourcer og områder inddrages efter behov.
At arbejde og formidle bla digitalt, giver mulighed for tilgængelighed for andre end de involverede - fx. forældre.
Her tænkes skoleintra inddraget som et værktøj til at offentliggøre formidling af projektforløbet og andre elevarbejder